Selvstændighedskulturen skal genopfindes

6.03.2014
|
1 Kommentar
|
logolys (Custom)

I et interview med socialforskeren Martin D. Munk udtaler han følgende: ”Der findes ét kæmpe ulighedsproblem i Danmark: De 800.000 på kontanthjælp, dagpenge, sygedagpenge, førtidspension m.v. De er et resultat af, at Danmark er blevet et stordriftssamfund, der satser på lønmodtagere i store virksomheder og kolossale velfærdsinstitutioner, mens selvstændighedskulturen er trådt fuldstændigt ned. Katastrofen er, at den enkelte ikke længere føler et ansvar for at skabe sit eget job, og vi har sagt farvel til små selvstændige som cykelsmeden, fiskehandleren og entreprenøren, der tidligere havde appel til de skæve eksistenser, de nørdede og personer uden akademiske anlæg. Vi er nødt til at kickstarte selvstændigheds- og iværksætterkulturen, hvis vi skal løse Danmarks største ulighedsproblem”.

Jeg er overbevist om, at han har ret. Danmark satser ensidigt på stordrift, der associeres med det globale arbejdsmarked, teknologisk udvikling, effektivitet og modernitet. Smådrift er nærmest i vejen og kan højst bruges i turisme-sammenhæng ude på landet i små lommer af landsbyidyl. Men smådrift har et meget større potentiale og er på ingen måde bagstræberisk. Det er almindelig anerkendt, at det er meget billigere at oprette arbejdspladser i små end i store virksomheder, da de kan holde udgifterne til investeringer, lagerplads, transport, salgsorganisation og reklamer nede på et minimum. Men det handler også om forskelle i kultur og organisering. Den lille virksomhed er ikke nødvendigvis interesseret i at udvide og ansætte nye medarbejdere – det er ikke et mål i sig selv. Jo, når forretningen går godt og ordrerne strømmer ind, så ansætter man naturligvis et par mand mere. Men det er lige så enkelt at indskrænke i perioder, hvor omsætningen ligger mere stille. Den lille virksomhed kan derfor operere efter en ligevægtsøkonomi, der kan reguleres efter behov, årstider og konjukturer. Den er derfor meget mere fleksibel end de virksomheder, der opererer efter den gældende vækstøkonomi, der hele tiden skal sikre et stadigt større afkast. Det gælder især, når den samarbejder med andre små virksomheder i lokalområdet. For den lille virksomhed er det vigtigste, at den løber rundt, at man kan levere et ordentligt produkt og at man kan bevare den kammeratlige omgangsform.

I dette kan man måske godt se en sværmen for ”de gode gamle dage”, det autentiske og det naturlige. Og ja, i gamle dage var der en større forbundethed med naturen og dens rytmer og derfor et arbejdsfællesskab, som i dag er gået fløjten. Disse kvaliteter skal genfindes, men ikke bare som basis for rekreation og turisme – snarere som basis for selvforvaltning og fællesskab i en lokal økonomi. Det vil kræve et udsyn og en orientering mod den store verden – det lokale skal forbinde sig med det globale og finde sin plads i en ny tid.

Martin D. Munk ser fremkomsten af flere små selvstændige som vejen mod et mere bæredygtigt samfund, der er lokalt forankret – eller mod lokalsamfundet som levende organisme. Det kræver med hans ord, at ”vi finder veje, der kan føre til en stærkere entreprenørånd i hele samfundet, gerne i samspil med uddannelser på højt fagligt niveau. … Det handler først og fremmest om en gennemgribende mentalitetsændring – en revolution i vores måde at tænke på. Den kamp skal finde sted på alle niveauer. F.eks. i skole- og uddannelsessystemet, hvor man i dag uddanner unge til at blive gode lønmodtagere. … Hvis vi skal skabe nye job, kræver det nye virksomheder med nye idéer, og det kræver, at flere mennesker skaber deres eget job. Det er noget helt andet og langt mere ambitiøst, vi skal over i. En helt anden tænkning. Vi skal tænke forfra”.

Vi skal altså finde en vej mellem det private erhvervslivs store virksomheder og det offentliges store velfærdsinstitutioner. Vejen ligger i en større grad af selvstændighed til civilsamfundet – at de enkelte lokalsamfund får lov til og selv bliver i stand til at tage ansvaret for en stor del af livet i og udviklingen af deres fællesskab – det gælder både med hensyn til jobskabelse og velfærd. I lokalsamfundet ligger der en masse opgaver, der trænger til at blive løftet, og som vil kunne give større bæredygtighed, både socialt og miljømæssigt. Mange frivillige er allerede i gang, men potentialet er meget større, hvis man erkender, at selvstændighed også betyder rådighed over egen økonomi. Mange opgaver kunne overlades til lokalsamfundet, hvis de samtidigt får et budget at arbejde med – ligesom lokalsamfundet selv kan tjene penge, hvis arbejde for fællesskabet tillægges den værdi, det fortjener. Perspektivet er lokalsamfund, der bygger på mange små virksomheder i stedet for få store – eller på ”economies of scope” i stedet for ”economies of scale”.

One response on “Selvstændighedskulturen skal genopfindes

  1. Jep – et budget er en rigtig god ide..

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>