Projektværkstedet

Lokalværket inviterer til projektværkstedet ‘Fødevarer i Geopark Odsherred’.

Projektværkstedet henvender sig til borgere, organisationer og landsbysamfund, der vil være med til at udvikle fødevareerhvervet i Odsherred og de mangfoldige muligheder, der er i den forbindelse.
Formålet med projektværkstedet er at kickstarte nye initiativer inden for lokale fødevarer – og dertil hørende oplevelser og aktiviteter – i Geopark-regi. Værkstedet skal styrke lokale fællesskaber, fremme lokal forretningsudvikling og skabe netværk. Sammen kan vi udvikle bæredygtige virksomheder baseret på grønne og/eller sociale værdier!

  • Går du med ideer indenfor lokale fødevarer i Odsherred?
  • Vil du gerne være med til at sætte nye perspektiver på ’fødevarer i Odsherred’?
  • Trænger du til sparring, netværk og fællesskab?

Så vær med til projektværkstedet ”Fødevarer i Geopark Odsherred”, og giv et bud på, hvordan vi kan benytte os af de muligheder, den kommende Geopark giver.