Fødevarefællesskab Odsherred?

SMÅPRODUKTION AF FØDEVARER

LOKALE FØDEVARER I ODSHERRED – FØDEVAREFÆLLESSKAB?

Smag på Odsherred

Odsherred vil gerne være kendt for fødevarer af høj kvalitet. Især grøntsagerne fra Lammefjorden fremhæves ofte, fx således:

”Istidslandskabet danner grundlag for det landbrug, vi kender i Odsherred. Særligt er den inddæmmede Lammefjord, hvor isen lå tyk under sidste istid, kendt som Danmarks grøntsagskammer. Den tørre havbund på Lammefjorden udgør i dag et areal på over 10.000 tdr. land eller ca. 55 km². Særligt den inderste del af fjorden, længst mod vest er meget frugtbar, og består af et tykt lag planterester kaldet ”dynd”. Dyndjorden indeholder mange næringsstoffer og mineraler, der gør den velegnet til grønsagsdyrkning, og spørger man landmændene på Lammefjorden siger de selv, at det er dyndjorden, der giver grønsagerne smag. De lokale råvarer fra Odsherred bruges på nogle af Danmarks fineste restauranter, og kan desuden købes i de mange gårdbutikker rund omkring i herredet”.

Men også andre råvarer fremhæves gerne. Claus Henriksen, chefkok på Dragsholm Slot, har i artiklen ”Landbruget og de lokale råvarer i Odsherred” foruden grøntsagerne fra Lammefjorden også omtalt kød fra Anguskvæg, spegepølser med forskellige urter produceret af områdets slagtere, æblemost produceret på gamle æblesorter, safter/marmelader og andre specialprodukter samt de vilde urter på stranden og i skoven.

Turistrådet giver deres bud på særlige fødevareoplevelser, og nævner fiskerøgeriet på Sjællands Odde, Rørvigslagteren, Rørvig Bryghus foruden et par restauranter, der gerne bruger råvarer fra Odsherred.

Også i kommunens erhvervspolitik – og i den store satsning på at blive udpeget som geoparkområde – har fødevarerne en særlig plads og bliver nævnt på linje med natur og landskab, kunst og design samt den lokale kulturhistorie som de centrale elementer i fortællingen om Odsherred.

Regional og national satsning på lokale fødevarer

På regionalt plan findes GRO – Grønne Regionale Madoplevelser, som er et partnerskab mellem Grønt Center, Slagteriskolen i Roskilde, Erhvervsakademi Sjælland, UCS, Roskilde Festival, RUC og Østdansk Turisme. GRO er støttet af Vækstforum Sjælland, Den europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Målet er at skabe vækst i regionen gennem innovation og uddannelse indenfor fødevarerhverv, mad og måltider. Projektet er målrettet alle fødevarerelaterede erhverv, men også virksomheder indenfor fx turisme, design, kultur, der indirekte arbejder med fødevarer, er velkomne. GRO tilbyder bl.a. kurser om fødevarehygiejne og værktøjer inden for salg og afsætning

På nationalt plan er adskillige puljer og fonde designet til formålet. For nylig er fx nedsat en Task Force for grønne indkøb i offentlige køkkener i 2013-2016. Den nye Task Force skal hjælpe offentlige køkkener med at blive bedre til at udnytte udbud til at købe lokalt og økologisk. En undersøgelse peger på, at kommunernes grønne indkøb skaber merværdi via øget markedsføringspotentiale, innovation, salg, eksport og flere arbejdspladser. En anden pulje vil hjælpe projekter med økologiomstilling i offentlige køkkener. En tredje pulje vil støtte lokale ildsjæle med gode idéer, som kan knytte befolkningen i byerne tættere sammen med det lokale landbrug og dermed fremme lokal afsætning af fødevarer – også for at skabe flere lokale arbejdspladser. Eksempler på projekter kunne være fødevarefællesskaber, torvemarkeder eller direkte aftageraftaler mellem landmand og kunden.

Et fødevarefællesskab som en lokal satsning

Der kan peges på flere udfordringer, hvis man gerne vil være med til at udvikle lokale fødevarer på Odsherred. Ikke mindst synes der at være behov for flere lokale producenter og forædlere. Udvalget af lokale fødevarer er trods alt begrænset. De større producenter har ofte bindende aftaler med grossister uden for lokalområdet, så de slet ikke kan levere lokalt. Og de mindre producenter glimrer ved deres fravær, måske ikke mindst pga. mangel på professionelt produktionsudstyr, der kan leve op til standarderne og forskrifterne. De små producenter og forædlingsvirksomheder, der findes, har til gengæld intet problem med at få afsat deres produkter – snarere et problem med at følge med omsætningen.

Tilgængeligheden af lokale fødevarer er tilsvarende et problem. De findes på markeder og i gårdbutikker, men er ellers svære at finde. Driver man en café eller et køkken skal man selv hente de lokale fødevarer fra mange forskellige kilder. Med andre ord savnes et distributionssystem, hvor lokale fødevarer kan indsamles, lagres, bestilles, emballeres og udbringes (eller afhentes). Et sådant system synes imidlertid svært at gøre rentabelt.

Men der er også mange perspektiver i at udvikle området. Mad samler mennesker. Alle har et forhold til mad. Mad kan bruges til at skabe fællesskab mellem producent og lokalområde. Mad kan styrke lokale arbejdspladser. Mad kan endda styrke bosætningen, da friske lokale varer er en del af ”det gode liv på landet”.

Et forslag kunne derfor være at etablere et fødevarefællesskab i Odsherred. Vi kan bl.a. lade os inspirere af Odense Fødevarefællesskab, der netop er kommet blandt finalisterne i Vores Omstilling-projektet:

”Odense Fødevarefællesskab er en økologisk indkøbsforening, der i samarbejde med de fynske landmænd formidler økologiske, sæsonorienterede og lokale fødevarer til medlemmerne – primært grøntsager. Vi driver i fællesskab foreningen på frivillig basis og undgår således alle kommercielle mellemled. Hver uge kan man som medlem købe en pose frugt og grønt. Det hele er økologisk, sæsonorienteret og lokalt produceret. Denne tilgang sikrer gode og sunde fødevarer, det belaster miljøet mindst muligt, og det støtter det lokale erhvervsliv.

I Odense Fødevarefællesskab er alle medlem, medejer og medarbejder. Ved at alle bidrager til fællesskabet kan vi sikre en direkte forbindelse mellem producent og aftager og vi kan undgå alle fordyrende mellemled. Det gør fødevarerne så nærværende og så billige som mulige. Vi bestemmer dermed også selv, hvilke fødevarer vi vil føre og hvilke standarder, de skal leve op til og vi bestemmer i fællesskab hvordan et (minimalt) overskud skal bruges.

Odense Fødevarefællesskab er mere end bare tilvejebringelse af billige, økologiske grøntsager. Vi er stolte af, at foreningen drives af medlemmerne på lige fod og vi dermed kan sikre alle medlemmer sunde fødevarer til gode og lige priser for alle. Vi afholder løbende sociale arrangementer – fællesspisning, sammenskudsgilde, syltedag, aspargesfest – for at forankre projektet så meget som muligt i lokalmiljøet og for at opbygge et godt fællesskab i foreningen. Vi deler lokaler med en lokal genbrugsforening, da genbrug også er en tanke, vi sætter højt i fødevarefællesskabet”.

Som de også skriver, er der fødevarefællesskaber i mange byer i Danmark og konceptet er nemt at videreføre: ”Find en gruppe interesserede mennesker i dit lokalområde (fx ved at oprette en interessegruppe på facebook), find et lokale og find en eller flere økologiske landmænd i dit lokalområde. Kontakt gerne Odense Fødevarefællesskab eller et af de andre fødevarefællesskaber – vi hjælper gerne med praktiske spørgsmål om fødevaremyndigheder, registrering af foreningen og andet, man ikke nødvendigvis har styr på”.

Helt let bliver det selvfølgelig ikke. Der skal samles en del mennesker, der skal lægges en del frivilligt arbejde, der skal tages en masse kontakter, der skal findes et egnet lokale, et egnet bestillingssystem skal oprettes, hele indsamlingen, pakningen og afhentningen skal organiseres etc. etc. Måske er det sværere at etablere et fødevarefællesskab i et landområde end i en by?

Hvis vi imidlertid kan samle en gruppe af engagerede frivillige, der vil gøre benarbejdet, vil vi kunne få en masse hjælp. Kommunen vil med glæde hjælpe med fx at finde egnede lokaler og skaffe kontakter. GRO tilbyder gratis kurser i distribution for fødevarenetværk. Hvis vi er hurtige, starter den 26.9 en kursusrække op med en månedlig eftermiddag/aften omkring følgende temaer: transport/logistik – kvalitetsaspektet – organiseringsformer – emballering – prissætning – hvordan kan en løsning på de aktuelle udfordringer omkring distribution se ud? Og som ovenfor nævnt er der afsat midler i en national pulje bl.a. til at etablere fødevarefællesskaber.

Nogle vil omvendt synes, at det ikke er ambitiøst nok. De vil gerne etablere en virksomhed, der kan give en vis indtægt. Eller de synes, at det er for begrænset at satse på grøntsager og frugt – og vil straks gerne have kød og fisk, tørvarer og måske mere forarbejdede varer med. Man kan også vælge at satse på større kunder end enkeltpersoner. Og vil et fødevarefællesskab kunne gøre noget særligt ved manglen på lokale producenter?

Men ved at gå i gang på frivillig basis opbygger vi en masse erfaringer – hvad vi kan, hvad er muligt og hvad vi vil. Vi får kendskab til lokale producenter og erfaringer med distribution. Vi lærer området at kende, ser behovene og mulighederne. Vi får garanteret nye idéer. Ikke mindst lærer vi hinanden at kende og får nogle gode oplevelser omkring maden, ved fx at arrangere fællesspisninger.

Lykkes vi med et sådant første skridt, kan vi begynde at skalere. Uden at foregribe udviklingen kan der peges på følgende muligheder: Lokale madklubber. Etablering af et ”Farmers Market”. Undervisning og egen forædling i et madværksted, hvor der eksperimenteres med fremstillingsmetoder (som der er planer om i Egebjerg). Produktion af ugentlige ”madkasser” med delikatesser målrettet sommerhusgæster og landliggere. Etablering af en café/B & B med lokale fødevarer. Tilrettelæggelse af cykelruter til lokale producenter. Etablering af et lokalt Madmarked med lokale varer til supermarkedspriser (som de har gjort i Præstø, se note 1). Oprettelse af et kooperativt bageri, ejet af brugere og kunder, som får afkast i form af gode brød (som de har gjort i en landsby i England, se note 2). Fælles dyrkning af fx bær til tærter og marmelader (som de har gjort det i landsbyen Sorring i Jylland, se note 3). Mulighederne er legio!

Er du på denne baggrund interesseret i at være med i opstart af et fødevarefællesskab, kontakt da ivannormann@gmail.com

Noter:

1)    MadMarked i Præstø vil udfordre supermarkederne ved at sælge lokale, rene fødevarer til almindelige priser. De satser på bæredygtighed og rene råvarer samt hjemmelavede sager som eksempelvis agurkesalat, syltede rødbeder og salater. Undgår omkostninger til transport og store lagerhaller. De har brugt halvandet år på at samle lokale avlere og fødevarer, så et bredt sortiment kan sælges til konkurrencedygtige priser. Konceptet skal udvides til nye madmarkeder.

 

2)    I en landsby i England har et ægtepar skabt et kooperativt bageri. Her bages der brød til lokalsamfundet af lokalsamfundet. Beboerne i landsbyen skaffede de 370.000 kr, der var nødvendige til at udvide forretningen og flytte bageriet – renterne af deres indskud udbetales i brød. Forretningen går strygende – hver uge bages mere end 1500 store brød og derudover laves der konditorkager, almindelige kager, supper, salater samt frokostsandwiches. Fra først at have tre frivillige, der hjalp til, er bageriet vokset til at have 16 ansatte, der alle er medlemmer af kooperativet og dermed medejere. Bageriet er blevet lokalsamfundets samlingspunkt.

 

3)    Sorring år 1989. Krisestemning, da alle byens erhvervsdrivende lukkede. Noget skulle ske. Borgerne stiftede så Landsbyen Sorring ApS med bl.a. byens borgere som anpartshavere. Formålet var at drive produktion, handel og industri til gavn for Sorring og omegn. Der skulle skabes sammenhold og arbejdspladser i den lille landsby. Idéen var at selskabet skulle leje jord og dyrke bær (jordbær, solbær mv.). Derefter skulle laves en virksomhed til forarbejdning af bærrene til marmelade, tærter og lign. En lokal konkurrence om opskrifter blev udskrevet, hvilket gav grundlaget for nogle af de opskrifter, der stadig bliver brugt. Den lokale pottemager designede en speciel Sorring potte til marmeladen, som også stadig er i brug. Produkterne blev solgt gennem special- og delikatessebutikker, forhandlere af ost og vin, bagere, gårdbutikker, dagligvarebutikker mv. Efterhånden blev det muligt at åbne en egen lille butik i den gamle bager. Den blev passet på frivillig basis af bestyrelsen og andre. Produktionen blev så stor, at virksomheden nu er solgt fra, så den kunne udvides yderligere og nå ud til en endnu større kundekreds. Selskabet fortsætter sine andre aktiviteter, bl.a. produktionen af solbær.

Aktører og interessenter i Odsherred

Der findes producenter af kød og fisk, mælk, korn, grøntsager, frugt og bær, honning. Der findes forædlere og forarbejdningsvirksomheder: slagterier, bryggerier, bagerier, røgerier, mosterier, møller osv. Der findes salgssteder: gårdbutikker, dagligvarehandler, markeder, slagtere, bagere, fiskehandlere osv. Der findes køkkener, kantiner, restaurationer osv. Og der findes leverandører og pakkerier til fødevaresektoren af forskellig slags.

Der eksisterer også en række tiltag for at fremme forskellige interesser og for at udvikle sektoren yderligere.

Erhvervs- og Turistrådet vil gerne etablere et lokalt distributionssystem til lokale fødevarer og forsøger at samle de større aktører herom. Samtidig arbejder de på at indføre en ”GeoPark Odsherred”-mærkning af fødevarer produceret i Odsherred for at udnytte den markedsmæssige værdi af geoparken i forbindelse med fødevarer til gavn for øget lokal omsætning og skabelsen af yderligere arbejdspladser.

Det er kommet mig for øre, at der er etableret et fiskenetværk i Odsherred – Kalundborg og Holbæk kommuner, der også arbejder med distribution. Rørvig Fisk og Røgeri skal være central og råde over en kølebil.

En væsentlig interessent er FIO, som er en forening af virksomheder, som producerer og forarbejder lokale kvalitetsfødevarer i Odsherred – det gælder både kvægavlere, slagtere, grøntsagsproducenter og producenter af køkkenhavens fristelser, æbleavlere, vinproducenter, bryggerier, fiskehandlere og røgvareproducenter, distributører af kvalitetsfødevarer, kokke og køkkener, restauranter og spisesteder med det lokale på menuen.

Alle FIO-medlemmer er en del af Regional Madkultur og sælger deres varer på markedsdagene med et stort og bredt sortiment af kvalitetsfødevarer. Foreningen FIO’s formål er at bidrage til udviklingen af kvalitetsmad og madkulturen i Odsherred.

SuperBrugsen er også interessenter for lokale fødevarer idet de vil skaffe lokalt producerede varer bedre repræsentation i butikkerne landet over og gået på jagt efter 500 små lokale producenter, der kan levere til en eller to butikker hver.

En anden stor spiller på banen er Odsherred Madservice, der står for leverancerne af al bespisning og mødeforplejning til Odsherred Kommunes forskellige kantiner. De har dog ikke fokus på lokale fødevarer.

Egebjerg Købmandsgård.

Lammefjordens Spisekammer.

Lammefjordens Grøntsagslaug.

På græsrodsniveau findes Slowfood Odsherred. Foreningens formål er at: værne  om og udvikle lokale traditioner, den gode smag, nydelsen ved måltidet og det sociale samvær ved bordet. Identificere, støtte og sætte fokus på lokale fødevarer, produktionsmetoder, madtraditioner og lokal identitet. Fremme forståelsen for madkvalitet og bæredygtige produktionsmetoder. Fremme biodiversiteten specielt indenfor fødeproduktion og udbrede den både i lokalområdet og i verden generelt. Formidle og udbrede overstående idéer på skoler, ved arrangementer, i foreninger, i medierne m.m.

Æbleværkstedet Nonnetit skal også nævnes. Ideen om et æbleværksted er udsprunget af en lokal tradition og udviklet med tanke for moderne mennesker. Gennem inspiration fra den lokale tradition og kulturhistorie om selvforsyning og fællesskab, vil foreningen videreføre / genindføre de elementer af æblekulturen, som giver mening og kvalitet i et moderne hverdagsliv på landet – i Grevinge Sogn. Æblekundskab i ”mands minde” bliver herved en kulturarv og ressource, vi kan bruge i fremtiden – og være med til at give livet på landet nyt indhold. Et indhold, der udover at bygge på lokale traditioner, også kan bidrage til at give det lokale landskab ny identitet og værdier for nye og gamle generationer. Æbleværkstedet skal blive et center for formidling afden gamle æblekultur med aktiviteter som f.eks.mostfremstilling, lokale æblehistorier/fortælleværksted, æblekurser, oplevelse for gæster osv. Æbletemaet skal suppleres med en mere generel natur-kulturformidling om landskab og mennesker i mands-minde.

Foreningen Agerlandet.

Lumsås Mølle.

Madværkstedet i Egebjerg kan også tilføjes på listen. Den er på nuværende tidspunkt en slags mobilt køkken og salgssted, der tilbyder mad tilberedt over mål til lokale arrangementer.

Snart kan tilføjes Grøn Omsorg Odsherred. Grøn Omsorg er metoder, der anvender natur og landbrug som baggrund for udvikling af socialøkonomisk virksomhed, pædagogik, terapi og behandling. I udlandet er det kendt som Green Care og er en paraply betegnelse for en række forskellige interventioner, som bruger natur og landbrug som terapeutisk, pædagogisk og sundhedsfremmende værktøj. Denne forening har etableret et samarbejde med Maarbjerggaard og er i skrivende stund i færd med at etablere første fase i projektet, en socialøkonomisk virksomhed, der sælger ydelser til kommunen samt producerer kvalitetsfødevarer til salg.

 

En fælles vision på fødevareområdet?

Lokalværket arbejder ud fra mottoet: Tænk stort, begynd småt, skalér hurtigt. Det er vigtigt at have en samlende vision for de initiativer, vi gerne vil sætte i gang på området. Visionen skal selvfølgelig være til diskussion og udvikling, men som udgangspunkt vil vi tyvstjæle fra Søren Ejlersen, Årstiderne. Han har i en ny bog, “Når aktivering bliver spiselig” fra Handicapidrættens Videnscenter (som i øvrigt giver gode eksempler på, hvordan mad kan bruges som omdrejningspunkt for arbejdet med socialt udsatte borgere) skrevet forordet og her findes en vision for landbruget, som giver et fantastisk perspektiv for arbejdet med lokale fødevarer:

“Personligt drømmer jeg om fremtidens landbrug. Et landbrug hvor vores oprindelige håndværk og urkræfter forenes med en ekstrem social integration.

Hvor der i dag typisk er et par årsværk involveret på en dansk gennemsnitsgård, kan jeg levende se for mig, hvordan et stort antal personer involveres i at gøre en gård nærværende, aktiv, dynamisk … og spiselig.  Et landbrug hvor der er mennesker, dyr og planter. Maskiner må naturligvis gerne være med, men et primært håndholdt scenarie, hvor et gennemsnit af det omkringliggende samfund arbejder. Alt fra de mindrebemidlede til de velhavende, tykke og tynde, raske og syge.

Forestil dig at din familie, ligesom dine børn har en relation til en skole, har en relation til en gård. En gård du tænker på, lever med, arbejder med …og spiser. Ikke forstået sådan, at du har fast arbejde på gården men mere en mental relation og til tider giver en hjælpende hånd. Ad denne vej får du således afgrøder og råvarer, du selv har hjulpet til verden, fået en relation til og derigennem udviklet et forhold til naturen. På en simpel lille gård kunne der let være tilknyttet nogle hundreder familier, som herigennem fik genskabt forbindelsen til naturen og de kultiverede landskaber. Hvis vi så antager, at der er tale om et gennemsnit af samfundet, vil der helt automatisk vise sig en god andel, som enten lider af en eller flere af de mange livsstilssygdomme. Andre er udviklingshæmmede, handicappede eller lider af en anden skavank. I gårdens mangfoldige discipliner af dyrepasning, lugning, æggepakning, ølbrygning, nøddeplukning, pakkerifunktioner, hækklipning mm er der plads til alle. De velfungerende betaler, yder og nyder – de øvrige yder og nyder og får gratis afgrøder som delbetaling for deres indsats.

Sådan vil fx 300 familier kunne have en daglig eller ugentlig relation til et fællesskab om en gård, et landbrug. Og denne relation er bestemt ud fra din livssituation. Det offentlige hjælper de svageste godt på vej, og de bruger relativt stor andel af deres tid med konkret arbejde på gården. Resten har varierede relationer efter lyst og overskud, og det afspejles naturligt i prisen på råvarerne.

Resultatet vil være et stort antal mennesker, der udvikler en ny form for fællesskab. De får kundskaber i natur, dyrkning, dyr og især gastronomiske, sunde, inspirerende egenskaber vil syne klar igennem. Og der er mening for alle med galskaben. Stolthed, relevans, samarbejde, et mere lige samfund og ikke mindst hverdagsfest vil udvikle sig. Og så smager det tilmed også godt samt er et plus for klima og miljø.

Ovenstående er en simpel mulig retning ud af mange. Man kan selv digte videre. Det eneste vigtige er, at man som person giver sit bidrag til samfundet, hvis man er i stand til det”.

Det er en stor vision, men ikke umulig at realisere. I Tyskland er man flere steder nået langt i en sådan retning – se fx www.brodowin.de – hvorfor så ikke i Odsherred?

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>