Facilitering af iværksættere

5.08.2014
|
0 kommentarer
|
IMG_0460

Lokalværket fik for nylig anbefalet en bog af Ernesto Sirolli: “Ripples from the Zambezi. Passion, entrepreneurship and the rebirth of local economies”. Den er fra 1999, men opsummerer meget præcist, at der er brug for at give mennesker i lokalsamfundene en hjælpende hånd, så de kan realiere deres drømme om at etablere en lille virksomhed i tæt samklang med omgivelserne. Vi har her valgt at oversætte hans meget opmuntende indledning, hvor begrebet Enterprise Facilitator introduceres. Hvordan arbejder en sådan “facilitator af iværksættere”? Få fat i bogen og læs selv – eller følg med i Lokalværkets arbejde, hvor vi efter bedste evne vil forsøge at oversætte Ernesto Sirollis metoder til dansk!

“I de sidste 18 år har jeg rejst rundt i Australien, New Zealand, USA og Canada og gentaget en meget simple besked: “Lige nu, i dit lokalsamfund, i dette øjeblik, er der nogle, der drømmer om at gøre noget for at forbedre hans/hendes situation. Hvis vi kan lære hvordan vi hjælper denne person til at omforme drømmen til meningsfyldt arbejde, så vil vi være halvvejs med at ændre hele lokalområdets økonomiske skæbne”.

Det lyder vidtrækkende, ikke sandt? I sig selv en drøm?

I 1985 hjalp jeg en hidtil arbejdsløs person med at etablere et fiskerøgeri i Esperance, et afsides landdistrikt i Australien med en befolkning på 10.000 mennesker. Nogle fiskere, der forsynede ham med tunfisk, havde også en drøm og bad om min hjælp til at eksportere deres fangst til Japan. Da de fik succés, henvendte landmændene sig med deres drømme…

En uafhængig rapport konkluderede siden følgende om resultaterne i Esperance:

”For at opsummere, så har Esperance Local Enterprise Initiatives Committee på 3 år mellem 1985 og 1988 hjulpet med at etablere 45 virksomheder, med en kombineret årlig omsætning på 7,1 mio. AUS og skabt 77 fuldtidsjob”.

Siden rapporten er der etableret yderligere 380 virksomheder i Esperance med hjælp fra den oprindelige Enterprise Facilitator og mange andre lokalsamfund har efterspurgt hjælp til at sætte et ”Local Enterprise Facilitation”-program op.

I dag er der ca. 200 lokalsamfund i Australien, New Zealand, USA og Canada, der har en fuldtids ”Enterprise Facilitator” til rådighed. Denne vækst er direkte og indirekte inspireret af, hvad der skete i Esperance.

Væksten i Enterprise Facilitation er sket fra mund til mund via vidnesbyrdene fra de borgere, fællesskabsledere og facilitatorer, der har været involveret i et stort antal meget forskellige projekter. Fra isolerede landdistrikter i Australien og South Dakota til bydele i Minneapolis og British Colombia, er vores tro på lokal vækst blevet bekræftet og fortsætter med at slå folk med forundring.

Sammenlignet med de tidlige forsøg på at introducere Enterprise Facilitation til lokalsamfund i 1985, er det blevet betragteligt nemmere i dag. Det virker som om, at entreprenørskab gennemgår en genfødsel og at der er en fornyet interesse for selvbeskæftigelse, i hvert fald på græsrodsniveau. Måske skyldes det, at kommunikationsteknologien gør det muligt for folk at arbejde hjemmefra eller fordi stadigt flere mennesker oplever begejstringen ved at arbejde i pyjamas!

Der er også dukket en ny gruppe entreprenører frem: kvinderne. I Nordamerika er 60% af alle nye småvirksomheder etableret af kvinder, og disse har i de sidste 7 år skabt flere jobs end alle de 500 ”Fortune Companies” tilsammen.

”Big government” er på vej ud, og store koncerner sparer medarbejdere i både gode og dårlige tider!

Hvad virksomhedskonsulenter har kaldt ”right-sizing” har efterladt en genration af 40- til 60-årige ude i kulden. Disse mennesker er så traumatiserede af forræderiet, at de sværger aldrig mere at putte deres skæbne i hænderne på en arbejdsgiver. De vender måske tilbage til koncernerne, men i så fald som private konsulenter og med en varieret portefølje af kunder.

Enterprise Facilitatorer kan fortælle mange historier om kvaliteten og forskelligheden af deres kunder. Der er både unge, kvinder, de fyrede midaldrende, tidlige pensionerede og vrede tidligere primærproducenter. De er på arbejdsmarkedet lige nu uden kun at kigge efter beskæftigelse, men også for at finde en vej til at klare sig uden at gå på kompromis med deres behov for selvrespekt.

De ændrede økonomiske betingelser i verden betyder, at civile ledere er mere parate til at acceptere begrebet om lokal vækst. Med undtagelse af de få, der stadig tror på massiv infrastruktur udvikling for at tiltrække virksomheder, er der en forandring i attitude og en skepsis over for at købe ”udvikling” med offentlige midler. Privatiseret velfærd er under nøje granskning, især fordi globaliseringen har gjort det klart, at koncernerne jagter lave produktionsomkostninger uanset konsekvenserne.

Debatten om økonomisk bæredygtighed har også været til fordel for Enterprise Facilitation: Den menneskelige værdi af små virksomheder, deres tætte bånd med lokalsamfundet, kendsgerningen at de bruger relativt mere arbejdskraft og viden end råmaterialer, alt det gør dem attraktive for selv de mest miljøbevidste fællesskaber. 1000 hjemmebaserede virksomheder kan ikke ses, hvorimod en fabrik med 1000 ansatte ændrer det fysiske landskab og selv den luft, fællesskabet indånder. Nye trends i kundernes behov favoriserer ligeledes mindre produktionsenheder.

Kunder efterspørger variation, kvalitet, service og etik i virksomhederne. Priser er kun én af de faktorer, der afgør forbruget. De nye trends har fremskyndet nye måder at vinde markedsandele på ved hjælp af nichemarkeder: personlige, specialfremstillede, arbejdsintensive, vidensintensive, kundecentrerede, lokale og kooperative bestræbelser er blot nogle af de teknikker, som små virksomheder og individer bruger i konkurrencen med de store selskaber og koncerner.

De sidste 15 år har bekræftet, at regeringer og koncerner ikke skaber jobs. Jobs bliver skabt af små individuelle initiativer. I dag skaber viden jobs, mens kapital skaber produkter.

Enterprise Facilitation er den sociale teknologi, der kan skabe jobs i det nye årtusind. Allerede forbi er al nonsens om ”fritidssamfundet”, død og borte er tanken om sikkerheden for job fra vugge til grav. Hvad der er tilbage, stærkere end nogensinde, er menneskelig passion, viden og kreativitet – i en sådan grad, at ”passion”, som engang var reserveret hellige og kunstnere, nu begynder at blive noteret og opmuntret som en ressource af virksomhedskonsulenterne. Disse opdager, formodentlig i total mistro, at det er mennesker, ikke formularer, der skaber og driver succésfulde firmaer og som konstant ændrer det økonomiske landskab.

Enterprise Facilitation var skabt på passion og på den formodning, at selvmotivering, energi og viden eksisterer overalt, lige nu. De er som luft, lys og ilt. De er det, der tillader den menneskelige race at overleve og det, der i sidste ende vil sikre vores planets overlevelse. Vi behøver en ny industriel revolution for at komme fra fabriksskorstene til grønne skorstene og blive i stand til at brødføde 5 milliarder mennesker på bæredygtig vis. Vi behøver millioner af entreprenører, der producerer på mangfoldig vis via opfindelsen af bæredygtige teknologier, herunder sociale teknologier.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>